Forside

Bebyggelsen


Ejerforeningen Gråsten Havn omfatter 52 lejligheder i 5 blokke.


26 lejligheder på 90m2 og 26 lejligheder i 2 plan på omkring 122m2. Boligerne er opført i 2007 som helårsboliger uden bopælspligt. Lidt over halvdelen af boligerne benyttes som  helårsboliger, de øvrige er ferieboliger.


Selve byggeriet er inspireret af Drachmanns bebyggelse på Skagen Havn. Alle ferieboliger er opført med træfacader i svenskrød farve med hvide gelændere, friser samt vindues- og dørelementer. 


Beliggenheden er unik. Boligerne er placeret helt ud til vandet i Sø og Havne-område ved Gråsten. Et fredeligt og skønt naturområde i det sydlige Danmark. På havnefronten er bådebro med plads til 18 mindre både, og her er etableret et inderbassin med sandstrand, hvor der er mulighed for at bade. Langs med husene er skabt en promenade, så man kan nyde området, solen, stemningen og atmosfæren i fulde drag.


Bygherre: Thorkild Kristensen A/S Ferieboliger

Arkitekt: Rosseels tegnestue ApS